Jensen Køleteknik

leverandør og montør af køleanlæg siden 1967

Certificeret kølemontør

Dækning på hele Sjælland 

Mere end 45 års erfaring

Om Jensen Køleteknik

Jensen Køleteknik er et autoriseret el- og kølefirma, der blev grundlagt i 1967 af Erik Jensen, som selv startede i kølebranchen i 1959.

Firmaet ejes og drives i dag i fællesskab af Erik og sønnen Jesper Jensen. Virksomheden er beliggende i Herluflille mellem Ringsted og Næstved, men kører ud til kunder på hele Sjælland.

Mere en 45 års erfaring

Med mere end 45 års erfaring i branchen, under mottoet "Koldt og godt", udfører vi opgaver, der omfatter opbygning, levering og montering af industrikøleanlæg, proceskøleanlæg og vandkølingsanlæg samt specialanlæg for temperaturstyring til champignonproduktion, gartnerier og slagterier mm.

På eget værksted, indrettet med maskiner og værktøj for klip, buk og svejsning samt pladebearbejdning i henholdsvis jern, stål, aluminium og rustfri stål, opbygges diverse anlæg såsom specielle anlæg med enkelte kompressorunits eller som parallelkoblet kompressorracks.

Jensen Køleteknik har specialiseret sig i opbygning af køleanlæg til elektronik- og medicinalvareindustrien, samt specialanlæg til laboratorier og målerum. Endvidere er vi leveringsdygtige i klimaanlæg og aircondition til kursuslokaler, kontorer, butikslokaler samt køling til Edb-anlæg og serverrum mm.

Jensen Køleteknik leverer og monterer selvfølgelig også alt i butikskøleinventar, modulkølerum og fryserum samt kølede glasdørsfronter.

Pålidelig samarbejdspartner

Jensen Køleteknik samarbejder med rådgivende ingeniørfirmaer og arkitektfirmaer om projektering og opbygning af komplette anlæg, der er tilpasset den enkelte kundes krav og ønsker, og gerne som nøglefærdige anlæg.

Vi har desuden døgnvagt for serviceudkald til vore faste kunder, og udfører endvidere opgaver med egne teknikere og montører, såsom service, vedligeholdelse og reparationer på alle typer industri- og kommercielle køleanlæg.

For hele tiden at være på forkant med udviklingen inden for køleteknikken er vore teknikere jævnligt på kursus.

Jensen Køleteknik er tilsluttet Autoriserede Kølefirmaers Kvalitets Dokumentations System.

Få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen, og få et uforpligtende tilbud på din opgave. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Medlemsskaber og certificeringer

Medlem af AKB 

Medlem af Dansk Industri 

ISO 9001 certificeret